Kryptoskatsag med en bøde på 780.000 kr. – trods dokumenteret korrekt beskatning
I en aktuel sag fra 2024 har en dansk statsborger med udenlandsophold modtaget et bødeforlæg fra Skattestyrelsens straffesagsenhed på 780.000 kr. – påstået for forsætlig skatteunddragelse i indkomstårene 2018 og 2019.
Men sagen er alt andet end enkel.
💡 Hvad handler det om?
Borgeren modtog betalinger i kryptovaluta for IT-relaterede konsulentydelser, som via automatiserede systemer blev vekslet og sendt videre til bankkonti i euro. Ifølge Skattestyrelsen er der modtaget over 920.000 kr., hvoraf ca. 422.000 kr. skat skulle være unddraget.
📂 80 % af alle beløb er dokumenteret indsat direkte på selskabets konto – og beskattet
Borgerens selskab, [selskabet], har i hele perioden haft registrerede indtægter på sin erhvervskonto i en dansk bank. Over 80 % af de beløb, Skattestyrelsen henviser til, er indsat direkte på denne konto, bogført som solgte ydelser, og der er betalt skat af dem, som det fremgår af revisorerklæring og regnskaber.
Dette er grundigt fremlagt og dokumenteret overfor Skattestyrelsen.
Alligevel vælger myndighederne at ignorere disse centrale beviser og anklager i stedet for forsætlig unddragelse – uden at dokumentere deres egne påstande med konkrete beviser for modstrid.
❗ Så hvad bygger bøden egentlig på?
Ifølge sagen tyder alt på, at afgørelsen bygger på:
- En fejlfortolkning eller tilsidesættelse af dokumentationen
- Mulige forkerte udtalelser fra den tidligere advokat, som nu er indklaget til Advokatnævnet
- En Skattestyrelse, der udelader at behandle fremlagt dokumentation, og i stedet fremsætter vurderinger som ikke er understøttet af konkret bevismateriale
Det er ikke et spørgsmål om manglende bogføring, men snarere et spørgsmål om en myndighed, der aktivt undlader at forholde sig til fakta.
⚖️ Et alvorligt retssikkerhedsmæssigt problem
Dette er ikke bare en skattemæssig vurderingssag. Det er et eksempel på, hvordan:
- Dokumentation kan blive ignoreret
- Bøder kan gives uden reelt grundlag
- Embedsværket risikerer at agere uretfærdigt og systembevarende snarere end retsbaseret
Konklusion: Når Skattestyrelsen bliver en modstander – ikke en forvalter
Borgeren har valgt at anfægte sagen. Bødeforlægget er ikke accepteret, og sagen vil blive indbragt for højere instans. Samtidig er advokaten bag den mangelfulde rådgivning nu anmeldt til Advokatnævnet.
Det er en sag, hvor dokumentationen er entydig – og myndighederne vælger at ignorere den.
Vil du have indblik i de relevante domme, praksis og hvordan du undgår samme faldgruber ved kryptobetalinger og selskabsstruktur, kan du følge bloggen her.
Advokatens Klage til Skat – Parallel sag
I den relaterede sag har Skattestyrelsen i en afgørelse af 18. april 2024 (Bilag A) anset en række indbetalinger som personlig skattepligtig indkomst for klager.
De omstridte beløb er:
- 2018: 482.212 kr.
- 2019: 492.744 kr.
- 2020: 303.215 kr.
Derudover har Skattestyrelsen vurderet, at klager skal betale gaveafgift af 322.590 kr. i indkomståret 2020.
Påstande:
- Klagerens personlige indkomst skal nedsættes med ovenstående beløb for hvert år.
- Klager skal ikke betale gaveafgift af 322.590 kr. i indkomståret 2020.
Baggrund:
Skattestyrelsens forhøjelser er baseret på indbetalinger til selskabet [anonymiseret]. Det gøres gældende, at der ikke er hjemmel til personlig beskatning af beløb, som er indbetalt og modtaget af et selvstændigt skattesubjekt.
Der argumenteres for, at klager – som kapitalejer – ikke kan beskattes af selskabets indtægter, og at selskabets faktiske drift er dokumenteret gennem fakturaer og regnskab.
Der henvises til fejl i faktagrundlaget og manglende retlig hjemmel for Skattestyrelsens vurdering, hvilket gennemgås nærmere i den fulde redegørelse.
Revisor Erklæring – Aftalte arbejdshandlinger
Denne erklæring er afgivet af et statsautoriseret revisionsselskab og dokumenterer, at der er udført konkrete arbejdshandlinger vedrørende indbetalinger fra en PayPal-konto til selskabets erhvervskonto.
Formålet med erklæringen er udelukkende at klarlægge, om [ANONYM] har modtaget indtægter personligt. Revisor konkluderer, at opgaven er udført efter gældende standarder (ISRS 4400), og at det ikke er en erklæring med sikkerhed, men en opstilling af observationer baseret på faktiske transaktioner.
Erklæringen dokumenterer, at:
- Indbetalingerne er verificeret som overført til virksomhedens konto
- Der ikke konstateret, at midlerne er tilgået ejeren personligt
- Revisionen er udført efter krav i revisorloven og etiske retningslinjer
Erklæringen må ikke anvendes eller distribueres udenfor de parter, der er nævnt i erklæringen.
Bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
I klagen over Skattestyrelsens afgørelse fra april 2024 gør [ANONYM] gældende, at Skattestyrelsen har beskattet indbetalinger til selskabet som personlig indkomst – uden hjemmel.
Det fremføres, at:
- Midlerne er indbetalt til et selskab og ikke modtaget personligt
- Klager aldrig har anvendt pengene til privat forbrug
- Skattestyrelsen bygger afgørelsen på ejerskab – ikke faktisk disposition
Endvidere påpeges det, at visse private udgifter, som selskabet har afholdt, uretmæssigt er blevet betragtet som maskeret udbytte, hvilket fører til dobbelbeskatning af samme beløb – først som personlig indkomst, derefter som udbytte.
“Skattestyrelsen beskatter først klager personligt for indbetalinger til selskabet, og dernæst som løn eller udbytte, hvis selskabet anvender beløbene til private formål – en praksis, der medfører dobbeltbeskatning.”