Skattestyrelsens egen dokumentation afslører en skandale i behandlingen af kryptosager
Det er yderst sjældent, at en offentlig myndighed i Danmark selv leverer dokumentationen til, hvad der kan betegnes som en mulig skandale. Ikke desto mindre er det præcis, hvad Skattestyrelsen har gjort i den aktindsigt, som vedrører en sag om formodet kryptoskat.
I sagen er der tale om en borger, der har været igennem et længerevarende og komplekst sagsforløb med Skattestyrelsen. På baggrund af aktindsigten står det klart, at sagsbehandlingen ikke alene er præget af manglende forståelse for sagens karakter, men også af forudindtagethed, fortrolighedsbrud og uklarhed omkring bevisførelsen.
En sag der starter uden borgerens viden
Sagen mod borgeren bliver indledt af Skattestyrelsen på baggrund af oplysninger fra litauiske myndigheder. Dette sker uden at borgeren orienteres herom. At en dansk myndighed indleder en omfattende skattemæssig undersøgelse uden at orientere den berørte part, rejser spørgsmål om borgerens retssikkerhed og den generelle gennemsigtighed i forvaltningen.
Dokumentationskrav og manglende anerkendelse
Borgeren fremsender ad flere omgange omfattende dokumentation – herunder kontoudtog fra Danske Bank, PayPal og en dybdegående revisorerklæring fra Beierholm. Alligevel bliver disse centrale beviser gentagne gange ignoreret eller afvist med begrundelser, der fremstår utilstrækkelige og til tider teknisk forkerte.
Skattestyrelsen påstår, at dokumentation ikke er tilstrækkelig, til trods for at den er udarbejdet af autoriserede fagfolk og giver et detaljeret billede af pengestrømme og transaktioner, som sagen omhandler. Det fremgår desuden, at den fil, Skattestyrelsen selv modtager fra børsen Kraken, er fejlsepareret (kommasepareret), men alligevel anvendes i sagen – på trods af dens dokumenterede upålidelighed.
Ændringer i kvalifikationen undervejs
Et særligt opsigtsvækkende forhold i sagen er, at Skattestyrelsen ændrer klassificeringen af indtægterne undervejs. Først betegnes de som indkomst fra selvstændig virksomhed, senere som kapitalindkomst. Dette skaber betydelig usikkerhed for borgeren, der i god tro har søgt rådgivning og tilrettelagt dokumentationen efter den oprindelige vurdering.
Denne praksis kan tolkes som vilkårlig og tyder på manglende metodisk konsistens i sagsbehandlingen.
Sammenblanding med selskabssag
Et andet kritisk forhold er, at Skattestyrelsen i notaterne henviser til, at en virksomhed ejet af borgerens ægtefælle (anonymiseret her som “TrustConsult ApS”) har modtaget store beløb. Sagen mod det nævnte selskab er dog ikke genstand for behandling i nærværende sag. Alligevel inddrager Skattestyrelsen disse oplysninger i vurderingen af borgerens personlige skatteforhold, hvilket virker som en sammenblanding af to adskilte enheder.
Dette kan indikere, at Skattestyrelsen enten mangler indsigt i selskabsretlige skel – eller vælger bevidst at negligere dem for at styrke deres påstande mod borgeren.
Advokatens udtalelser og Skattestyrelsens fortolkning
Et af de mest alvorlige forhold i aktindsigten er Skattestyrelsens gengivelse af en samtale med advokat Max Krasnik. Her fremgår det, at:
“Advokaten fortæller, at SKY ikke har været samarbejdsvillig (…), og giver udtryk for, at SKY vil blive straffet efter §289.”
Denne udtalelse gives angiveligt i en fortrolig sammenhæng, men noteres og bruges alligevel i den videre sagsbehandling. Det er en alvorlig krænkelse af fortrolighed og bekræfter den formodning, som tidligere er rejst – at Skattestyrelsen agerer forudindtaget og søger at bekræfte egne hypoteser fremfor objektivt at vurdere sagen.
Det er vigtigt at bemærke, at dette ikke er en tilfældig udtalelse. Den bliver gengivet i et sagsnotat og fremstår som en del af grundlaget for, at Skattestyrelsen allerede i juni 2022 vurderer, at sagen skal overgives til strafvurdering, selv før en endelig afgørelse er afsagt.
Et svigt af borgerrettighederne
Det samlede billede, der tegner sig gennem aktindsigten, er stærkt bekymrende. Der ses en myndighed, som i sin fremgangsmåde ikke alene tilsidesætter afgørende beviser, men også handler på baggrund af indicier og forudfattede meninger. Advokatens angivelige bemærkninger bruges imod klienten, og sagsbehandlingen fremstår som en proces med et forudbestemt mål – ikke som en åben og objektiv undersøgelse.
Når selv advokatens tillid til processen tydeligvis svigter – og han senere trækker sig fra sagen – bør det få alarmklokkerne til at ringe. Dette er ikke bare en fejl i sagsbehandlingen; det er potentielt et systemsvigt, som underminerer retssikkerheden for den enkelte borger.
Konklusion
Sagen, som den fremgår af Skattestyrelsens egne notater, er ikke blot præget af fejl. Den viser tegn på en sagsbehandling, der hverken er objektiv, balanceret eller fagligt funderet i tilstrækkelig grad. Når beviser ignoreres, fortrolighed brydes, og juridiske vurderinger tilsyneladende træffes før sagens afslutning, er der grund til at råbe vagt i gevær.
Der bør rejses spørgsmål – ikke blot til afgørelsen i den konkrete sag, men til hele processen og de principper, som burde beskytte borgerne mod magtmisbrug og uretfærdig behandling fra statslige myndigheder.