Dokumentation overset af Skattestyrelsen
- PayPal-transaktioner viser entydigt, at midlerne er overført direkte til Virksomhed X ApS, ikke til klagers private konto.
- Danske Bank-kontoudtog bekræfter at midlerne er ført ind på selskabets konto.
- Revisorerklæring fra Beierholm, udarbejdet efter transaktionsgennemgang, fastslår at indbetalingerne er indtægtsført og beskattet i selskabet.
Disse tre tungtvejende dokumentationspunkter bliver helt eller delvist ignoreret af Skattestyrelsen i deres afgørelse, hvilket udgør et brud på officialprincippet og kravet om objektiv sagsoplysning.
Juridisk misforståelse eller bevidst vildledning?
Advokatens indsigelse peger på en grundlæggende fejltolkning af selskabsretlige principper hos Skattestyrelsen. Et selskab som Virksomhed X ApS er en selvstændig juridisk enhed – med egen skattepligt. At tilskrive selskabets indkomst til ejeren uden bevis for maskeret udlodning eller privatforbrug er i direkte modstrid med skattelovgivningens grundprincipper. Der foreligger ingen beviser for privat forbrug, og Skattestyrelsen dokumenterer heller ikke, at klager skulle have haft rådighed over midlerne i privat sammenhæng. Alligevel vælges det at gennemføre en personlig beskatning.
Forudindtagethed bekræftet af Skattestyrelsens egne notater
Formodningen om, at Skattestyrelsen på forhånd har dannet sig en negativ og fastlåst holdning til sagen, styrkes markant af interne notater og oplysninger fra sagens akter. I et internt notat fra Skattestyrelsen, hvori advokat Max Krasnik refereres, fremgår det, at han ikke blot har spurgt til “de øvrige subjekter” i sagskomplekset, men også udtrykkeligt har tilkendegivet sin holdning om, at SKY vil blive straffet efter straffelovens § 289 (skattesvig). Det er bemærkelsesværdigt, at en ekstern advokat uden direkte sagsbehandlerrolle så tidligt i forløbet vurderer, at strafudmåling er givet, hvilket peger på, at Skattestyrelsen i tillid til sådanne vurderinger kan have ladet deres afgørelse præge af allerede fastlagte antagelser – snarere end objektiv bevisførelse. Denne sammenkobling mellem advokatens spekulative udtalelser og Skattestyrelsens manglende hensyntagen til hårde beviser (revisorerklæring, kontoudtog m.m.) styrker mistanken om, at sagen ikke er blevet behandlet upartisk og sagligt.
Konklusion
Sagen illustrerer, hvordan alvorlige fejl og manglende faglig forståelse i Skattestyrelsen kan føre til personlige tragedier og uretfærdige afgørelser. Den formelle dokumentation, som understøtter klagers forklaringer, overtrumfes af formodninger og fejlslutninger – muligvis farvet af eksterne aktørers holdninger. Hvis denne sag får lov at stå uden videre efterprøvelse, stilles borgernes retsstilling over for Skattestyrelsen i et alvorligt kritisk lys.