Skattestyrelsens afgørelse af 6. maj 2024: Alvorlige mangler og bekymrende indikationer
Denne artikel tager udgangspunkt i Skattestyrelsens afgørelse dateret den 6. maj 2024, samt relateret aktindsigt og korrespondance i den konkrete sag. Artiklen søger at belyse alvorlige uoverensstemmelser og potentielle fejl i sagsbehandlingen, som fremgår af myndighedernes egne dokumenter.
1. Manglende inddragelse af væsentlige beviser
Skattestyrelsen undlader i afgørelsen systematisk at forholde sig til dokumentation fremlagt af borgerens revisor og advokat. Disse omfatter:
-
Originale kontoudtog fra PayPal og Danske Bank
-
En udførlig revisorerklæring fra Beierholm Revisionsselskab, der bl.a. går ned på transaktionsniveau
-
Supplerende forklaringer fra juridiske og finansielle fagpersoner
Disse dokumenter er nævnt i tidligere sagsakter og indsendt til styrelsen, men fremgår ikke af den endelige vurdering. Dette rejser spørgsmålet: Hvorfor vælger man bevidst at se bort fra centrale dokumenter?
2. Udsagn fra advokat Max Krasnik bekræfter forudindtagethed
I et internt og tidligere hemmeligholdt notat fra Skattestyrelsen fremgår det, at advokat Max Krasnik under en samtale med styrelsen har udtalt:
“…at han mener SKY vil blive straffet efter §289.”
Dette vidner om, at der allerede før afgørelsens udfærdigelse var indikationer på en forudindtaget vurdering. Når en ekstern aktør som en advokat får så markant indflydelse på en administrativ vurdering, uden at modparten inddrages, kompromitteres sagens retssikkerhed.
3. Væsentlige faktuelle fejl og fortolkninger
Afgørelsen rummer flere passager, hvor Skattestyrelsen lægger vægt på subjektive fortolkninger frem for fakta. Bl.a. konkluderes det, at de økonomiske bevægelser må være udtryk for “skatteunddragelse”, uden at præsentere en grundlæggende gennemgang af de fremlagte transaktioner. Det er tydeligt, at:
-
Styrelsen ikke har forstået virksomhedens forretningsmodel
-
Der mangler professionel vurdering af de finansielle data
-
Bevisbyrden de facto vendes, så borgeren skal bevise sin uskyld
4. Sprogbrug og tone i afgørelsen
Afgørelsen anvender flere steder en bebrejdende og nærmest anklagende tone. Dette er uhensigtsmæssigt i en administrativ afgørelse og kan anses som en krænkelse af god forvaltningsskik. Særligt når sagen omhandler potentielt strafbare forhold, bør der udvises ekstra varsomhed og objektivitet.
5. Ingen inddragelse af anden vurderingsinstans
Trods sagens kompleksitet nævner Skattestyrelsen intet om at have indhentet vurdering fra specialister, fx fra Skattestyrelsens egne ekspertgrupper, Finanstilsynet eller eksterne revisorer. Dette virker uprofessionelt og stiller spørgsmål ved, om man overhovedet har forsøgt at forstå sagen til bunds.
6. Manglende partshøring og svar på centrale spørgsmål
Dokumentationen viser, at borgeren og dennes repræsentanter gentagne gange har forsøgt at få Skattestyrelsen i tale om konkrete beviser og forhold i sagen. Der gives intet fyldestgørende svar på disse henvendelser, og partshøringen fremstår i praksis illusorisk.
Konklusion
Skattestyrelsens afgørelse af 6. maj 2024 indeholder alvorlige mangler, usaglige vurderinger og udeladelser af centralt bevismateriale. Sammenholdt med aktindsigt og interne notater står det klart, at sagen ikke er behandlet objektivt og grundigt. Der tegner sig et billede af:
-
Manglende faglig indsigt
-
Bevidst tilsidesættelse af dokumentation
-
Mulig påvirkning fra eksterne aktører (advokatudtalelser)
-
Overtrædelse af forvaltningsretlige principper
Denne sag kalder på både politisk og juridisk opmærksomhed. Borgerens retsstilling er truet, og Skattestyrelsens metoder bør efterprøves i højere instanser – eventuelt gennem domstolene eller EU-organer.
Artiklen er udarbejdet på baggrund af dokumentation modtaget gennem aktindsigt, herunder afgørelse af 6. maj 2024 og relevante bilag fra sagens parter.